Lad os hylde filosofien ’less is more’.
Begrebet ’FOMO’: Fear of Missing Out – på dansk ’angsten for at gå glip af noget’ – er efterhånden blevet en grundstemning i den danske kultur. Det moderne forbrugersamfund er blevet et oplevelsessamfund, hvor vi alle stræber efter at opleve mest muligt i vores tid på jorden. Tilværelsen fyldes med diverse intense, afvekslende og begivenhedsrige oplevelser, da vi mener det er netop oplevelser, der giver livet værdi.
”Problemet er dog, at hver gang vi vælger noget til – hvad enten det er et job, en kæreste eller en ferie – vælger vi også noget fra, og angsten for, om vi har valgt forkert og dermed går glip af noget bedre, bliver valgfrihedens naturlige følgesvend. ”
Psykologer taler alvorligt om bagsiden af medaljen af denne valgfrihed – de kalder det »valgfrihedens tyranni«. Der er risiko for, at vi bliver evigt utilfredse med det vi har, når vi tror der er en mulighed for at få noget andet. Valgfriheden kan desuden være illusorisk:
”Den er de få beskåret – med ressourcerne til faktisk at vælge og forbruge, hvad de vil -, men tages for givet af de mange, der kun får sig selv at bebrejde, når noget går galt. De har jo selv valgt det.”
I en tid med smartphones og sociale medier er vi konstant tilgængelige og den teknologiske udvikling har gjort det vanskeligere at fokusere på det, der er. I stedet fokuserer vi konstant på at opsøge det fraværende.
I dag skal vi gøre og opleve mest muligt, fordi det holder hjulene i forbruger- og vækstsamfundet i gang; det gælder også, den såkaldte eksistentielle grådighed, hvor man forbruger selve livet. Livet skal ’leves fuldt ud’, vores potentiale skal ’realiseres’ og vi skal ’gribe dagen’.
Men måske er det at gå glip af noget, ikke noget vi skal begræde. Tværtimod kan det have en elementær værdi. Når vi netop vælger noget bestemt og forpligter os på det, tvinges vi også til at vælge noget andet fra. Vi skal derfor ikke fortryde vores fravalg, fordi det gør os til dem vi er. Vores identitet skabes ikke blot af vores valg og handlinger, men også at vores fravalg og det ikke-gjorte.
Netop derfor er tiden måske inde til et opgør mod oplevelsessamfundet? Vi kan således vælge at fokusere på det mere på det opbyggelige begreb ’JOMO’: Joy of Missing Out – på dansk ’glæden ved at gå glip af noget’.
Men hvordan lærer man at glædes ved at gå glip af noget? Vi kan bl.a. vende blikket mod filosofien ’less is more’, og derigennem opnå mere stilhed, nærvær og sindsro. Endvidere fordrer det en holdningsændring til vores medmennesker.
”Måske skal vi forstå, at mennesker har en værdi i sig selv, der ikke kan reduceres til, om det giver mig ’en god oplevelse’ at være sammen med dem? ”
Vigtigst af alt skal vi måske erkende, at livet ikke bare handler om at opleve så meget som muligt, men også om at leve op til mellemmenneskelige fordringer. Det sidste forudsætter en villighed til at gå glip af noget.
(Kilde: http://politiken.dk/debat/profiler/svendbrinkmann/ECE2996251/lad-os-gaa-glip-af-noget-mere-i-2016/