Jeg fik en god modtagelse, jeg følte mig velkommen og ventet.
Du virkede meget rolig og velforberedt,hvilket gjorde, at jeg følte mig tryg i samtalen.
I samtalen blev jeg overrasket over den vinkel samtalen fik, jeg havde forestillet mig at det kun skulle handle om min uddannelse og troen på mig selv. Det jeg fik ud af samtalen var, at jeg er meget styret at mine følelser og tanker, dette hæmmer mig i mange ting, dette har jeg nu fået øjnene op for.
I forhold til de spørgsmål, du stillede, kunne jeg mærke, at jeg fik åbnet op for nogle områder, som jeg ikke havde tænkt på, bl.a. at jeg sommetider tolker og overanalyserer, det mine omgivelser siger og gør.
Det var en mærkelig fornemmelse, at blive coachet. Det at jeg havde så meget taletid, er uvant for mig. Normalt oplever jeg i samtaler, at jeg bliver afbrudt og ofte ender med at være den lyttende.
Jeg fik følelsen af, at du var interesseret i at høre på mig, og samtidig stille nogle udfordrende spørgsmål.
I forhold til flipover, synes, jeg, at det har en rigtig god effekt, det gjorde samtalen konkret og jeg fik et redskab, som jeg kunne bruge til at holde mig selv “i øren” med, jeg bruger planchen til at kigge på og placerer mig i det område, jeg skal arbejde med, når jeg får tanker som omhandler, hvad jeg tror folk tænker og hvorfor de handler som de gør.
Jeg bruger planchen til tænker tilbage på samtalen, og husker på, at jeg ingen beviser har for tankerne.