“Træt? Din hjerne trænger til hovedrengøring”, ifølge seniorforsker på Rigshospitalet

Gennem hjernescanninger kan forskerne se, at hjerneaktiviteten forandres fuldstændig, når vi er i den dybe søvn (Foto: ERik Refner © Scanpix)

 

Før eller siden bliver alle så trætte, at de er nødt til at sove. Men hvorfor kan vi ikke klare os uden søvn?

– Vi ved, at der er et eller andet, der bliver mere og mere af i hjernen, når vi er vågne. For vi bliver mere og mere trætte, jo længere vi er vågne. Men hvad det her et-eller-andet er, dét ved vi faktisk ikke.

Den dybe søvn fjerner trætheden.

Og netop i den dybe søvn viser dansk forskning, at hjernen gennemgår store forandringer:

– Der sker primært to ting i den dybe søvn: Væskeflowet gennem hjernen bliver større, så affaldsstoffer fjernes, og forbindelserne mellem hjernecellerne bliver omstruktureret, så de er mere effektive, når vi vågner, siger Birgitte Kornum, seniorforsker, Rigshospitalet.

Man kan populært sige, at hjernen bliver gjort ren og ryddet op – så den kan fungere optimalt, når vi vågner igen.

Hjernen kan ikke gøre rent, når den er vågen.

– Når vi er vågne, foregår der en hel masse elektrisk aktivitet i hjernen. Det kræver, at hjernen er i en anden tilstand end dén, som den er i, når vi er i dyb søvn.

Så vi kan simpelthen ikke lade hjernen blive skyllet igennem og gjort ren, samtidig med at der er den hjerneaktivitet, som karakteriserer den vågne tilstand.

Og netop derfor er trætheden altså et godt signal om, at vi er nødt til at lukke hjernens normale aktivitet ned og gøre hovedrent.

Kræver masser af energi.

– Søvn er faktisk en ret aktiv proces. Hjernen bruger masser af energi, når den er i dyb søvn, fortæller hun

Læs hele artikelen her

Coachingfyn.dk bliver ofte spurgt, “Hvorfor er jeg så træt?”, derfor denne artikel.

God fornøjelse, kontakt os gerne på mobil 2051 3032., 1. gang coaching altid gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *