COVID-19 : Bekymret? 6 råd til dig.

Er du bange, bekymret, rastløs m.m. så læs videre, og husk “DU ER IKKE ALENE” med følelsen!!!

Vi er ikke vant til at Danmark lukker ned, og vi pludseligt er i “hjemmekarantæne”. Derfor har psykiater Torsten Bjørn Jacobsen følgende 6 gode råd, som kan hjælpe dig i denne situation.

Seks råd mod corona-angst

  1. Skemalæg din hverdag. Hvis du er en af dem, der er sendt hjem fra arbejde eller sidder i karantæne, er det vigtigt at lægge planer for din dag. Uvisheden om, hvor længe Danmark skal være lukket ned, kan være særligt hård, og derfor er følelsen af, at man udretter noget, vigtig.
  2. Skru ned for nyhedstrømmen. Hold dig opdateret, men indtag dit medieforbrug i moderate mængder. Hvis du går meget følelsemæssigt ind i hver nyhed, du ser, hører eller læser, skal du muligvis skrue lidt ned.
  3. Tankestop. Brems dine tanker og tal dem imod. Sig ‘stop’ til dig selv, når de negative tankespind får frit løb.
  4. Undgå at isolere dig. Det kan være svært at være social i en tid, hvor vi bliver anbefalet at isolere os, men sørg alligevel for at gå en tur med din veninde – hvor I holder en rimelig afstand til hinanden – og brug de sociale medier til fortsat at holde kontakt til omverdenen.
  5. Sørg for at få din søvn. Prioritér hverdagens struktur, så du får sovet godt og længe nok om natten. Biologisk og psykologisk er søvnen vigtig for din følelse af overskud.
  6. Tal om det – og om noget andet. Sæt ord på dine egne bekymringer og anerkend andres. Men sørg samtidig for at tale om noget andet, så du får flyttet dit fokus.

Coachingfyn.dk står til rådighed for sparring, hvis du synes, du har brug for at tale med nogen. Det er vores bidrag til dig og dine i denne svære tid, 30 minutters GRATIS samtale på. telefon 2051 3032, Åben 24/7. Tavshedspligt en selvfølge!

Læs hele artiklen her https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-du-bekymret-eller-bange-her-er-seks-raad-mod-corona-angst?cid=newsletter_nb_nyhedsoverblik-middag_20200316121538

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *